Indsats
| |
| | |
| Sikkerhedsafstand | Ved brand i oplag i container eller i oplag i bygning i engrosleddet eller under transport: Mindst 1.000 m. Personer og dyr inden for sikkerhedsafstanden evakueres. Generelt: Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr. |
| Spild på land | Tildæk afløb. Forebyg støvspredning samt udtørring af fyrværkeri ved fugtning med vand. Rens afløb med store mængder vand. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden. Politiet kontaktes angående rekvisition af assistance til opsamling af ikke-sprængte emner. |
| Spild i vand | Fyrværkeriartikler opsamles så vidt muligt. Ved opsamling skal spildet holdes fugtet med vand. Opsaml i egnede beholdere. Underret miljømyndigheden. |
| Brand | Brandudbredelse søges hindret fra dækning i en afstand på mindst 300 m ved brug af vand. Containere, der har været påvirket af varme eller brand, må ikke åbnes manuelt. Containerlåge kan fra dækning eksempelvis åbnes med wiretræk. |
| Slukningsvand | Afhængig af koncentrationen af indholdsstofferne fra fyrværkeri i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb/hav. |
| Miljøsanering | Fjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område skylles af med vand. Skyllevand behandles som slukningsvand. |
| Materielrengøring | Sæbevask. Skyl efter med flere hold vand. Første hold skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. |